REKLAMEPLADSER PÅ RÅDHUSPLADSEN

 

Rådhuspladsen er centralt placeret i København, lige ved Strøgets udløb og nabo til Tivoli. Pladsen er et af de mest befærdede steder i hovedstaden og benyttes af næsten 1 million mennesker pr. uge. Hertil kommer kørsel af 62.000 biler og i omegnen af 24.000 cyklister dagligt, som alle passerer bygningen PARAPLYEN. Med åbningen af den nye metrolinje Cityringen, som forventes klar juli 2019, bliver Rådhuspladsen et endnu mere centralt sted i København.

ERHVERVSLEJEMÅL PÅ RÅDHUSPLADSEN

 

Ejendommen PARAPLYEN ligger på hjørnet af Rådhuspladsen og Vesterbrogade i København. Bygningen er især kendt og elsket af byens borgere, for sit karakteristiske hjørnetårn med de to forgyldte vejrpiger på toppen og dets farverige termometer i hele tårnets højde. Siden bygningen stod færdig i i 1936 har den haft en unik position midt i byens hjerte og anses forsat for at være en af hovedstadens mest markante og iøjenfaldende erhvervsejendomme.

HISTORIEN OM BYGNINGEN OG RÅDHUSPLADSEN

 

Bygningen som også i daglig tale kaldes for Richshuset, er tegnet i 30'erne af arkitekten  Alf Cock-Clausen og er en af de få Art-Deco bygninger i Danmark. Tilnavnet har bygningen fået efter den første store neon reklame på hjørnetårnets top, som netop var for mærket Richs. Samme reklameplads benyttes stadig og idag prydes tårnets top af Thai Airways. Det nuværende rådhus i København er tegnet af arkitekten Martin Nyrup og stod færdigt i 1905. Den oprindelige plads og rådhuset bærer tydeligt præg af inspiration fra det italienske rådhus i Siena.

Læs mere